Ganema Strand

Lang og varieret strand, der er forholdsvis velbesøgt. Her er en enkelt taverna. En del både opankrer i den beskyttede bugt, hvor der er læ for den dominerende nordenvind.
Ganema strand ligger små 10 km fra Livadi med adgang direkte fra vejen. Den er en blandt flere strande i området, og efter vores mening den bedste af dem.
Stranden er lang og varieret. I den ene ende er den smal med gyldent og helt fint sand, mens den i den anden ende er bredere med lyst og mere groft sand. Langs stranden er der en række træer, hvor man kan søge skygge. I enden længst væk ligger en taverna, hvor man kan få lidt god mad og noget koldt at drikke.
Stranden er forholdsvis velbesøgt, hvilket er forståeligt da vandet er meget indbydende. En del både opankrer i den beskyttede bugt, hvor der er læ for den dominerende nordenvind, der kan være frisk om sommeren.